Overskyet. Rejst sække. Kastet strå frem fra yderste skår, 2024
&
Baldacchino, 2019 I Mørket Beder vi Solen Huske os, Museet for Samtidskunst i Sankt Hans Have, 2024
Udstillingstekster:Overskyet. Rejst sække. Kastet strå frem fra yderste skår, 2024
.
På Orangeriets glas-gavl kan man finde værket, Overskyet. Rejst sække. Kastet strå frem fra yderste skår, som består af vilde lerpigmenter og et komplekst net af brændt vildt ler og moler, bark, og lav. Det er naturlige materialer, som Ida Raselli har fundet i skovbunde, grøftekanter, kalkbrud og strandbredder fra hele Danmark – også fra området omkring Roskilde Fjord, og senere tørret, brændt eller på anden måde forarbejdet. Raselli er ikke kun optaget af naturens materialer, men også dens cyklusser og forholder sig til årstiderne i sin værkproduktion.
Med sommeren stiger jordens rigdomme til overfladen, solens livgivende energi er på sit højeste og naturens bugnende forrådskammer rammer sit højdepunkt. På samme måde bruger Raselli også sommeren til at indsamle. I efteråret kan høstens frugt forældes, ryges, tørres, koges, hældes på krukker og stilles på hylden, så den senere kan nydes over vinteren. Efteråret bruger Raselli således på at bearbejde sine materialer. Det er en overgangstid, der varsler vinterens komme, hvor jorden er brugt og trænger til hvile; vores kroppe er trætte og trænger også til hvile. Høstfesten er ikke kun markeringen af en ny årstid, det er også en markering, som minder os om at stoppe op, lytte og følge naturens grundvilkår. Det er gennem kropslig erfaring og dyb forståelse for sit materiale, at Rasellis har fået et helende forhold til naturen og ikke mindst til sig selv.
Baldacchino, 2019
Stentøj, beton
De fire gotiske stave eller små søjler udgør tilsammen værket Baldacchino. Placeret mellem de høje staudebede i Frugthaven søger de balancepunkter og strækker sig mod lyset. Som tempel-ruinerne fra en svunden tid reflekterer værket over en europæisk historie, hvor menneskets syn på sig selv, sin egen betydning og berettigelse, har haft katastrofale konsekvenser for en fælles planet. Som et monument for klimasorg, markerer værket på samme tid også et skift i Rasellis egen praksis, hvor både naturens materialer og sorgen bearbejdes, som det også er tilfældet med Overskyet. Rejst sække. Kastet strå frem fra yderste skår, Rasellis andet bidrag til udstillingen.
På Orangeriets glas-gavl kan man finde værket, Overskyet. Rejst sække. Kastet strå frem fra yderste skår, som består af vilde lerpigmenter og et komplekst net af brændt vildt ler og moler, bark, og lav. Det er naturlige materialer, som Ida Raselli har fundet i skovbunde, grøftekanter, kalkbrud og strandbredder fra hele Danmark – også fra området omkring Roskilde Fjord, og senere tørret, brændt eller på anden måde forarbejdet. Raselli er ikke kun optaget af naturens materialer, men også dens cyklusser og forholder sig til årstiderne i sin værkproduktion.
Med sommeren stiger jordens rigdomme til overfladen, solens livgivende energi er på sit højeste og naturens bugnende forrådskammer rammer sit højdepunkt. På samme måde bruger Raselli også sommeren til at indsamle. I efteråret kan høstens frugt forældes, ryges, tørres, koges, hældes på krukker og stilles på hylden, så den senere kan nydes over vinteren. Efteråret bruger Raselli således på at bearbejde sine materialer. Det er en overgangstid, der varsler vinterens komme, hvor jorden er brugt og trænger til hvile; vores kroppe er trætte og trænger også til hvile. Høstfesten er ikke kun markeringen af en ny årstid, det er også en markering, som minder os om at stoppe op, lytte og følge naturens grundvilkår. Det er gennem kropslig erfaring og dyb forståelse for sit materiale, at Rasellis har fået et helende forhold til naturen og ikke mindst til sig selv.
Baldacchino, 2019
Stentøj, beton
De fire gotiske stave eller små søjler udgør tilsammen værket Baldacchino. Placeret mellem de høje staudebede i Frugthaven søger de balancepunkter og strækker sig mod lyset. Som tempel-ruinerne fra en svunden tid reflekterer værket over en europæisk historie, hvor menneskets syn på sig selv, sin egen betydning og berettigelse, har haft katastrofale konsekvenser for en fælles planet. Som et monument for klimasorg, markerer værket på samme tid også et skift i Rasellis egen praksis, hvor både naturens materialer og sorgen bearbejdes, som det også er tilfældet med Overskyet. Rejst sække. Kastet strå frem fra yderste skår, Rasellis andet bidrag til udstillingen.