Værker              Publikation                Information

            Da / En



Røde Sommer 2023

Røde sommer er et prosaisk, teoretisk og poetisk essay. Med udgangspunkt i feministisk teori og  erfaringer med graviditet, fødsel og menstruation undersøger teksten, hvordan historisk undertrykkelse af primært kvindelige erfaringer har medført tabt sprog og viden om vores kroppe og dens signaler. Teksten følger en “hun” som menstruerer, onanerer, gennemgår to graviditeter, en abort og en fødsel, og undersøger, hvordan den reproduktive krop kan give adgang til indlejret kropslig viden.

Essayet formulerer en kunstnerisk praksis, hvor den arbejdende kunstner er i dialog med sin krop som materiale; en paktiv praksis. Begrebet er lånt af filosof Jonna Bornemark, og beskriver en tilstand af at være passiv og aktiv på samme tid. Det paktive er et sted at erkende verden fra, og et sted at skabe fra. Som en rytter på sin hest, modtager kunstneren kroppens og materiens signaler og giver det en retning.

Røde Sommer er skrevet som en del af min specialisering i Kunst, Skrift og Forskning på Kunstakademiet i København. Det blev udgivet første gang, som en del af mit afgangsværk og foræret i 1000 eksemplarer som en gave til gæsterne på udstillingen på Kunsthal Charlottenborg.

Andet oplag blev trykt som katalog til soloudstillingen Det som ånder på Horsens Kunstmuseum i 2024.  

Tredje oplag er tosproget, oversat til både engelsk og tysk og foræret til gæsterne i min soloudstilling på Museum Folkwang i Essen i 2024.

Kontakt mig hvis du  ønsker at købe  et eksemplar.  Pris: 75kr + porto.
Afhentning i  København mulig.




© Ida Raselli 2024