som et landskab vil det levende Afgang Kunsthal Charlottenborg, 2024
Vilde lerpigmenter, vildt ler brændt som lertøj og stentøj, brændt sten, bark, galæbler, tang, rejnfan, kruset skræppe, gran, lim, slagmetal.
Udstillingstekst:
som et landskab vil det levende er en dialog mellem en krop og et landskab. Det vægbaserede værk er komponeret af ler, blomster, grene og sten Raselli har indsamlet og bearbejdet. Leret, som hun bruger som pigment til at male med, er hentet i en mergelgrav og brændt ved forskellige temperaturer for at skabe farvenuancer. Som en form for landskabsmaleri, repræsenterer værket et møde mellem kroppens og naturens processer. Kvindekroppens indre transformationer sættes i forbindelse med naturens, hvor genkomsten af årstider afspejler livets cirkulære bevægelser fra fødsel over opblomstring til død og nye skabningers opståen.
I essayet Røde sommer reflekterer Raselli over kvindekroppens iboende transformationspotentialer fra menstruerende til reproducerende krop. Hun udvikler heri fundamentet for en paktiv kunstnerisk praksis, der ligesom kroppens livgivende og skabende processer er både passiv og aktiv på en og samme tid. De to værker rejser spørgsmål om hvilken viden findes indlejret i vore kroppe og vores omgivende landskaber, som er overleveret gennem generationer og årtusinders evolution, hvad ved vore kroppe og landskaber allerede i forhold til livets store og små forandringer og hvordan kan vi blive bedre til at forstå deres sprog som en del af en kunstnerisk praksis?